Præsten skriver

Silkeborg Baptistkirke

Sydbyens frikirke Ewaldsvej 27, 8600 Silkeborg

Maleri af Poul Johansen, Ikast.

Klik for stort format

Præsten skriver

To tanker om Gud og hans forvandlende kærlighed

 

Guds skabende kærlighed

Guds kærlighed er en skabende kærlighed.

Han elsker dig ikke, fordi du er til.

Du er til, fordi han elsker dig.

 

Guds udrustende sendelse

Apostlene, bortset fra Johannes, var antagelig ikke særlig begavede, ikke specielt godt udrustet til deres opgave. Men det heller ikke er nødvendigt.

Det, som gør en apostel til apostel, er, at han er sendt af Gud.

Et menneske bliver ikke sendt, fordi det kan noget, men det kan noget, fordi det er sendt,

Israels to søer – Om mission

 

Israel har to søer. Kinneretsøen (som måske bedre er kendt som Genesaret sø eller Galilæa sø) og Det Døde Hav (som på trods af navnet ikke er et hav, men en sø).

Galilæa sø er ikke særligt stor. Den er faktisk kun 168 kvadrat-km, hvilket omtrent svarer til 4 gange størrelsen på Arresø, Danmarks største sø. Men det er en sø, der er fuld af liv, og den er meget vigtig for Israel. Galilæa sø er nemlig landets vigtigste vandreservoir og vander blandt andet de tørre, sydvestlige dele af Israel. Mange fiskere tjener også deres levebrød her, blandt andet ved at fange Peterfisken (tilapia), en delikatesse, som mange restauranter sætter pris på.

Floden Jordan, som løber gennem Galilæa sø, løber videre sydpå og ender til sidst i Det Døde Hav. Dødehavets vandoverflade er jordens laveste punkt og ligger 417 meter under havets overflade. Og ligesom navnet antyder, findes her intet liv - ingen vækster og dyr overlever på grund af det høje saltindhold. Den, som begiver sig ud i Dødehavet for at bade, må finde sig i, at det svier i øjne og åbne sår pga. saltene og mineralerne i vandet.

Hvad er så forskellen mellem den livgivende sø og det døde hav? Det er ikke vandet i sig selv - samme vand fra Jordan løber i begge søer.

Forskellen er, at Galilæa sø ikke kun tager imod Jordans vand, men den har også udløb. For hver dråbe vand søen tager imod, giver den også en dråbe videre. Det Døde hav derimod har ikke noget udløb. Hvis man ser bort fra fordampningen, bliver hver dråbe, som løber ind fra Jordan, i Det Døde Hav.

Den sø, der giver videre, løber over af liv, men den, som beholder alt for sig selv, er helt død.

Fra bogen: Der er altid en vej af Christina Reftel

 

 

Guds mission er, at Guds kærlighedsliv gives videre gennem Jesus til bl.a. os. Det, vi modtager fra Gud af kærligt liv, kan vi give videre til liv for andre - og til liv for os selv (Eller vi kan beholde det for os selv - til død for os selv).

Stort er det derfor, at vi får lov at forsætte Guds mission alle dage indtil verdens ende ved at give dét videre, som vi selv har modtaget. Og kun ved at give det videre, kan vi bevare det, vi har fået. Det er Guds missions overraskende velsignelse.

 

Lad os få en god samtale om mission på menighedsmødet d. 2.9.2014.

Fra søndag d. 31.8.14

 

Denne søndag skal vi med Jesus til spisning hos Simon (Luk 7, 36-50).

Jeg glæder mig til at dele mine overvejelser om den middag med alle jer, der kommer på søndag.

Rubens har malet et billede fra middagen, som han tænker sig situationen.

Billedet skal vi se mere på på søndag. Men du kan jo smugkikke lidt her.

Hvad lægger du mærke til? (se mere efter billedet)

 

 

 

 

Jeg lægger navnlig mærke til Jesu, kvindens og Simons indbyrdes placering.

 

Kvinden og Jesus er allerede tæt forbundne. Medens der er en dyb kløft mellem Simon (tv) og kvinden.

 

Men Jesu blik er rettet mod Simon. Jeg tror, det er det øjeblik, hvor der står "vendt mod kvinden sagde Jesus til Simon...". Jesu hånd og holdning er en åben gestus vendt mod kvinden. Hun er velkommen til fællesskabet. Men det er Simon også.

 

Jesu blik er rettet mod Simon. "Ser du denne kvinde?", spørger Jesus. Ser vi Kvninden, mennesket eller kun den andens store synd?

 

Jesu kærlighed opsøger også Simon, Jesus indbyder også Simon til at være med i fællesskabet. Det er også åbent for Simon - og for dig og mig. Det viser kunstneren ved den cirkel, der er antydet af Jesus og Simon - bøjet mod hinanden. Deres indbyrdes placering danner begyndelsen på en cirkel. Kærlighedens fuldkomne bånd. Men kommer Simon med?

 

Ser han kvinden? Elller er synderinden og hendes store synd "i vejen" for, at Simon kan komme til Jesus og blive en del af fællesskabet?

Jesu åbne holdning gælder både kvinden og Simon, store og små syndere, dig og mig. Men er vi for optaget af de andres store synd til at bede om tilgivelse for vores egne små? Udelukker vi derfor os selv for en dyb og nær relation til Jesus Kristus - og tilgivelsen, som han rækker os?