Børn i Rwanda og Burundi

Silkeborg Baptistkirke

Sydbyens frikirke Ewaldsvej 27, 8600 Silkeborg

Maleri af Poul Johansen, Ikast.

Klik for stort format

Børn i Rwanda og Burundi -

et fællesprojekt i Baptistkirken i Danmark

 

Projektets formål:

Hjælp til skolegang og familiers

forsørgelsesmuligheder.

 

Det gør en forskel!

 

Baptistkirken i Danmark er involveret i flere projekter,

der hjælper børn i Afrika:

 

• I samarbejde med Baptistkirken i Rwanda hjælpes knapt 300 børn til en bedre skolegang.

• Børnene i ca. 80 aids-ramte familier får ligeledes støtte i projektet ’Let the Little Children Come to Me’

(LLCCM).

• I Burundi hjælpes yderligere 800 børn over de næste to år i samarbejde med Dansk Missionsråds

Udviklingsafdeling

 

Børneprojekterne i Rwanda og Burundi hjælper udsatte børn med omsorg og hjælp til skolegang. Børnefamilierne hjælpes direkte med støtte til skolegang eller indirekte med hjælp til indkomstskabende aktiviteter gennem medlemskab af andelsforeninger. I Burundi har Baptistkirken i Danmark sammen med vores partnere hjulpet flere tusinde børn de seneste år.

Og i Rwanda er børn hjulpet af både Baptistkirken, AEBR, og organisationen LLCCM. Projektet med baptistkirken i Rwanda udfases i løbet af 2014.

I alle projekter tager enten menigheder eller omsorgspersoner sig af børnene.

I 2013 begyndte et nyt projekt med støtte fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling i Burundi. Vi har dog forpligtet os til over to år at bidrage med godt 350.000 kr. til den direkte støtte til familier og de foreninger, der hjælper børnene, når projektstøtten holder op. Projektet øger indtægterne for familierne, børn kommer i gang med skolen, og de svageste får opmærksomhed fra menigheden. Det kan være livsforvandlende for et lille barn uden håb.

 

Silkeborg Baptistmenighed støtter projektet med frivillige gaver. Fra juli måned 2015 figurerer projektet på menighedens kollektliste.

 

Indbetaling:

Direkte til Baptistkirken i Danmark:

Giro konto nr. 902 6045 eller Danske Bank reg. nr. 3201 Konto nr. 3201182417

Mærke: Børn i Rwanda/Burundi

 

eller

Gennem menigheden: se siden ”Menighedsbidrag fra 1. januar 2016”