Vi tror på den Treenige Gud, som han er bevidnet i Bibelen. Denne tro deler vi med alle kristne kirker (se Den apostolske Trosbekendelse). Troen er mere og andet end blot antagelse af de ”rigtige” meninger om Gud. Troen er en personlig, gensidig relation mellem Gud og det enkelte menneske.
Vi regner Bibelen for den eneste autoritative skriftlige kilde til kristentro og har ud over Bibelen ingen troslære eller bekendelsesskrifter, som vi er forpligtet på. De gamle anerkendte trosbekendelser regner vi for gyldige udtryk for kristentroen, en ”genklang” af Bibelen.
Troen er en personlig, gensidig relation til Gud. Derfor vil troen præge det liv, vi lever. Erfaringen af Guds nærvær ved Helligånden er ganske naturlig, og bøn, Bibel-læsning og gudstjeneste bliver en uundværlig samtale med Gud, hvori vi finder vejledning til hverdagslivet og hjælp i det, der er svært.
Gud er kærlighed. Kærlighed indebærer fællesskab. Derfor er menighedens fællesskab vigtigt. At være ”solo-kristen” er en selvmodsigelse.
Treenighedsikon af Andrej Rubljov 1360-1430
Klik på billedet for større format
Læs en mere uddybende artikel om baptisters tro og lære her (BaptistKirkens hjemmeside).